Opført i 2014 og bygget i solide, ærlige træmaterialer står dette 117 m² store sommerhus klar til at danne rammen om mange års gode ferieminder. Den klassiske bjælkekonstruktion giver både varme, charme og en særlig ro, der passer perfekt til den smukke natur ved Skovmose Strand.
På klassisk vis træder du direkte ind i husets hjerte: køkken alrummet. Det er lyst og indbydende og der er god plads til hele familien eller vennerne. Fra stuen er der direkte udgang til den vestvendte overdækkede terrasse der er perfekt til sensommerens aftenstunder. Når det bliver for køligt at være ude i den smukke natur kan man hygge sig foran stuens brændeovn. Sommerhuset er med dets 4 værelser rummeligt og godt indrettet. Husets ene badeværelse indeholder toilet, brus og vaskemaskine og det andet badeværelse inviterer til ren velvære med både jacuzzi og tilstødende sauna ideelt efter en frisk gåtur ved Skovmose strand i efterårsbrisen. På grunden findes et praktisk udhus med 2 rum.
Grunden på 1.024 m² giver masser af plads til leg, afslapning og udeliv. Den overdækkede terrasse på 10 m² er oplagt til sensommeraftener med grill og hyggesnak, uanset vejret.
Huset opvarmes effektivt med varmepumpe, og materialevalget af træ giver ikke blot en naturlig skønhed, men også en fornemmelse af kvalitet og holdbarhed, der varer ved.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.